DiaetistKompagniet

Mål dit BMI

X

Dit BMI

BMI

Test dit

Book tid

Virksomhedsreferencer og kundeudtalelser

Jeg tilbyder diætistvejledning til virksomheder og private i mine klinikker i København K og Holte.


Virksomhedsoversigt

Diætistvejledning i mindre og større virksomheder samt gruppeundervisning i botilbud og institutioner

  • Høje Taastrup kommune
  • Teknisk Landsforbund
  • Apotekerforening, Ballerup
  • DSB
  • Ferring Pharmaceuticals
  • Danske Bank
  • Running26
  • BodyComb / Martin Kreautzer
  • Dragør kommune
  • Dagsinstiitution & SFO, Glostrup
  • TeamDanmark
  • Dansk Skytteunion
  • Værestedet, Holbæk
  • AS3, Hillerød
  • Privathospital Danmark, Gentofte
  • Afdeling for spiseforstyrrelse, Holbæk
  • Bakken, botilbud i Glostrup
  • Advisery Board: Abacus Medicine
  • Danske Bank
  • Iron Mind Killer Body
  • Sporting Health Club
  • Rønnegård, bosted

Kundeudtalelser

Camilla Frøjk

Camilla, 44 år og mor til 4 børn, tabte sig og holder vægttabet.

*Camilla er mor til 4 og en sej kvinde der tabte 17 kg på 6 måneder – og stadig holder vægten stabilt 2 år efter hun krydsede målstregen. ”Jeg knækkede koden til mit vægttab, da jeg lærte at stabilisere mit blodsukker med mellemmåltider. Jeg spiste egentlig sundt til hovedmåltiderne, men blev træt og lækkersulten mange gange i løbet af dagen – og så røg der lige en pose slik, en sodavand eller en bolle med smør og ost der stillede den lille sult. At få styr på mine mellemmåltider og de mængder jeg kunne spise, betød at jeg fik styr på lækkersulten og fik mere energi. Topmotiverende!”

Jørn Backmann Thyssen

20 kg lettere, 10 marathons og ny livsstil.

*“Cecilia ændrede mit liv. For 4 år siden i starten af 2011 gik jeg og var lidt tung i det, erotisk buttet og bare træt hele tiden. Havde ondt i ryggen, ondt i venstre ankel og ja jeg kunne blive ved. Fik at vide, at en operation var nødvendig. Det ville jeg gerne undgå. Nu måtte der andre boller på suppen. Fandt Cecilia fra Diaetistkompagniet som let og hurtigt fortalte mig, at mit billede inde i mit hoved af “ret mængde mad” til mig var helt helt forkert. Jeg tabte mig 14 kg. på 9 uger! Jeg gik fra en bodyage på 41 år til kun 21 år! Jeg tabte mig efterfølgende mere og har siden sommeren 2011 ligget stabilt i vægt. Mit liv i dag er 20 kg. lettere og jeg har åbnet op for et helt nyt liv. Jeg har på 2 1½ år gennemført i alt 10 marathons rundt omkring i verden og nu er jeg startet på bikram yoga. Blandingen af løb og bikram yoga er så godt og giver den mest fantastiske følelse i kroppen. Det gode ved Cecilia er hendes tilgang til det hun vil gøre for dig – kostplan samt råd er baseret udelukkende på det DU kan lide. For mig var det faktisk let. Ved den rette kost og mængde får du allerede indenfor et par dage en helt ny energi som gør udfordringen at tabe sig let og i mit tilfælde til en leg. Hvis du ønsker at gøre en forskel for dig selv, så ta’ fat i Cecilia – kan på det varmeste anbefale hende.”

Inger Friderichsen

45 år. “En sund sjæl i et sundt legeme”

*“Vægtnålen viste 97 kg. Jeg havde i flere år kæmpet med depressioner og vægten havde svinget i takt med mit humør. Jeg var helt ødelagt, udenpå og indeni. Jeg faldt egentlig for Cecilia’s hjemmeside, Diaetistkompagniet, fordi det lå centralt i København. Der sad en yndig, smilende ung kvinde foran mig, og umiddelbart blev jeg lidt skeptisk. Ville den smarte unge pige kunne hjælpe mig til et vægttab. Hun var ikke som jeg forventede…og heldigvis. Cecilia har stor indlevelse og indsigt i mekanismerne bag ens overvægt. Hun ved, at mange af os er helt inde i kalorietabeller, men at psykologiske årsager spiller os et puds. I dag har jeg har fundet glæden ved mit ydre og gået 3 tøjstørrelser ned, så jeg er helt åben omkring, at jeg går til diætist på Kgs. Nytorv hos Cecilia. En sund sjæl i et sundt legeme, det er det, jeg satser på.”

Annette Lindhartsen

*“Jeg har i mange år været overvægtig og har adskillige gange prøvet at tabe mig med et utal af kure. I februar 2010 vejede jeg 117 kg og begyndte at kigge efter hjælp. Det skulle være ordentlig hjælp. Ikke en der prædiker for mig om sundhed, bananer og gulerødder, for dernæst at fortælle mig, at jeg kan dø af min overvægt. DET VED JEG FORFANDEN GODT!!!!

Jeg valgte at opstarte i Diaetistkompagniet i centrum af Kbh. Da jeg havde fortalt lidt om mig selv, fangede min diætist Cecilia hurtigt, at jeg skulle have plads til selv at kunne styre og vælge til og fra.

Cecilia har været eminent god til at give mig støtte, vejledning og plads til selv at kunne vælge lige præcis den mad og de løsninger, der virker for mig. Der er/var absolut ingen prædikener eller løftede pegefingre. Jeg kunne slappe af her og bruge energien på at tabe mig. Befriende! Tag ikke fejl – det har været hårdt arbejde – og det er mig selv, der har gjort det! Cecilia kan ikke gøre det, ingen kan, kun en selv kan.

Jeg oplever at Cecilias helt store styrke er, at hun ser dig som den du er. Derudfra designer Cecilia den hjælp og støtte, som lige netop du har brug for. I mit tilfælde accept af min overspisning og rum til at jeg kunne styre selv og arbejde med mine mængder. År 2013 var et meget specielt år. Jeg havde nået 72 kilo og havde nu tabt 45 kg! Jeg havde tabt mig så meget, at jeg ikke kan kende mig selv i spejlet. Jeg fik en eksistens krise. Jeg græd og græd. Samtidig var alt helt fantastisk. Jeg opdagede mig selv, min krop, min figur og mit liv. Sikke et fantastisk liv jeg har. Alt blev skiftet ud. Jeg fik ny gaderobe. Ny stil. I årevis havde jeg begravet alle mine følelser i fedt. Det kan jeg ikke gøre mere. Der er ikke meget fedt tilbage. Nu er jeg nede på 66 kilo . Min vægt ligger stabilt og svinger lidt mellem 65 og 67. Det er helt normalt. Igennem hele forløbet er der 2 ting der har været altafgørende for at jeg kunne nå mit mål: 1. Foretag så få ændringer som muligt med udgangspunkt i min egen kost! Så er det mere sandsynligt at jeg kan holde det. 2. Det skal være sjovt og hyggeligt! Der skal være plads til at spise en kage i ny og næ. Bare mindre mængder generelt!Jeg vil sige stor tak til Cecilia, for det store arbejde hun har gjort og den enorme støtte hun har været for mig. TAK “

Henrik Støckel

“Impossible is Possible”

*“Hele mit voksenliv har jeg lidt af såkaldt elevatorvægt, dog mest i den høje ende desværre. Selvom jeg har været utrolig målrettet og har haft gejsten til at dyrke en masse motion og smide en masse kilo på kort tid, endte jeg altid med at tage det hele på igen og lidt til. Så fik langt om længe gjort op med mig selv, at hvis både min levestil og min vægt skulle stabiliseres, havde jeg brug for proffesional hjælp. Efter lidt søgen på nettet fandt jeg frem til Cecilia fra Diaetistkompagniet, i Kæbenhavn. Cecilia´s kompetencer skinnede hurtigt igennem, og jeg fandt hurtigt ud af at her kunne jeg få den hjælp jeg havde brug for. Nu er der gået et par år, jeg har tabt en ordentlig procentdel af min samlede vægt, jeg er i super god form, har det rigtig godt både fysisk og psykisk, og ja, jeg træder ved siden af en gang imellem. Jeg kommer stadig hos Cecilia. Cecilias løftede pegefinger, gode råd og løsninger, er noget der virker for mig. Når det går galt og vægten stiger en smule, taler vi kun 2-3 kilo, i forhold til tidligere hvor der måske var røget 15-20 kilo på. Jeg kender nu opskriften til det liv jeg gerne vil fortsætte med at leve, men rejsen er for evigt, derfor kommer jeg stadig hos Diaetistkompagniet. Mit motto med min personlige rejse er “Impossible is Possible”, dette liv er sjovere at leve.”

Henriette Kornmaaler Bensen

25 kg’s vægttab.

*“Jeg var inde i Skagens Ure i Jorcks Passage for at få fjernet led/forkortet remmen på mine ure, da de alle 3 sad ret løst efter mit vægttab. Manden der betjener mig undrer sig selvfølgelig over, at jeg har 3 for store ure, og efter at have forklaret situationen falder vi i snak om vægttab osv. Det ender med, at jeg bliver sendt ud af butikken uden at have en krone op af lommen med et “det er en godt-gået-gave fra os, glædelig jul!” Så gider jeg ikke høre, at man aldrig kan få god service i København!”

Charlotte Dyhr HR, Ferring

“Stor succes med individuelle kostvejledninger”

*I forbindelse med vores sundheds check i 2012-2014 iværksatte vi en kampagne ”What’s your goal” for at øge bevidstheden og opfordre vores medarbejder til at blive mere opmærksomme på deres helbred og sundhedstilstand. Vi indledte et samarbejde med Diætistkompagniet, som stod for foredrag om sund kost og individuelle diætistvejledning, til de medarbejdere, som gerne ville have større fokus på deres kost. Det var både medarbejdere, der ville omlægge deres livstil, medarbejdere der bare ville leve sundt og opnå sportslige mål og derfor skulle have fokus på kost og ikke mindst medarbejdere, der bare gerne ville blive let lettere og mindre omkring taljen. Vi har haft stor succes med de individuelle vejledninger. De fleste er kommet i mål, eller er godt på vej. Forløbene er tilpasset individuelt, så medarbejderen valgte hvor hyppigt man ville vejledes. Cecilia har desuden været flere gange haft en stand i vores kantine og stået til rådighed for medarbejdere, der gerne ville have det gode råd eller høre lidt mere inden de tilmeldte sig et forløb. Samtidige arbejdede Cecilia med vores kantine, så der samtidig blev sat fokus på, hvad sund mad er.

Ulrik løb hurtigere over målstregen


Ulrik er en garvet løber med flere maratons på CV’et.

Ulrik fik styr på energiindtag, restitutionskost og hvordan han genopbygger sine muskler og krop efter træning – hvilket har resulteret i en markant bedre performance og hurtigere løb.

Vil du også opnå bedre resultater med din sport?